Studenterne springer ud

Åh gru, hvor tiden går. I år er det 25 år siden, jeg blev student. Jeg husker tydeligt, hvordan vi stod til dimissionen og kikkede op på de bageste rækker i salen, hvor de særligt indbudte 25-års jubilarer sad. Vi talte om, at en dag blev det os, der sad der - om MAAAANGE år.

Nu er de mange år gået, men vi sidder ikke særligt indbudt på bageste række, for vores skole findes ikke mere. Det er egentlig ret trist.

Men de aller nyeste studenter er lige udklækket og en af dem er vores nabos datter. Det blev fejret med denne kage, som er en orange/chokoladekage med appelsinsirup og mocca/chokoladeganache. Tillykke til Ida!

Nyttedyr

Jeg går ind for biologisk bekæmpelse. Mød min skvalderkålsdrage ...

Der er blomster i maden!

I dag har vi været til bryllup. Eller faktisk har vi været til genbryllup, for dagens brudepar blev sådan set allerede gift for 9 år siden, men i dag sagde de begge af hjertet ja til at fortsætte dansen sammen i Livets store spiral. Det var smukt og til tider også vådt (partytelte er en fantastisk opfindelse) og så var der en masse god mad på sammenskudsbuffeten. Vores bidrag hertil - gulerodssalat og hummus  -  var inspireret af sommer, blomstrende kærlighed og parrets begejstring for chili og krydderurter.

Gulerodssalaten er grundlæggende min svigermors opskrift, men jeg har givet den mit eget tvist med chili, krydderurter og spiselige blomster. Det ville hun virkelig aldrig have budt min salig svigerfar ...

Blomstrende gulerodssalat

- 1 kg gulerødder, kogte og i skiver
- 1 fed hvidløg i tynde skiver
- 1 dl hakkede krydderurter (jeg brugte persille, mynte, oregano, purløg    og basilikum)
- saft af ½ citron
- ½ dl. olivenolie
- 1 rød chili i skiver
- ramsløgssalt og peber
- 1 håndfuld spiselige blomster, her er brugt hornviol og hjulkrone

Bland de varme gulerødder med citronsaft, olivenolie, chili, hvidløg, salt og peber og lad det trække i køleskabet - gerne til næste dag. Inden servering blandes krydderurterne i og blomsterne drysses over.

Hummus

Nu bliver det svært, for det her er noget jeg laver ofte og helt og holdent på rygraden, men min hummus består sådan ca. af dette:

- 1 dåse kikærter, vandet hældes fra
- 1 stor spsk. skefuld tahina (sesampasta fra Urtekram)
- citronsaft efter smag
- 1 dl. olivenolie
- 1 dl. vand
- ½ tsk. paprika
- 1 tsk. spidskommen
- 1 fed hvidløg
- salt og peber

Det hele hældes i en blender og hvis det ikke kører rundt, hældes ekstra vand og olivenolie i til der opnås en tyktflydende og ensartet hummus. Server med godt brød eller som dip til rå grøntsager.

Posedame

I dag tager jeg to poser med på stranden. En til hundelort og en til hybenroser. Jeg har nemlig tænkt mig at lave gelé. Af roserne.

Retfærdigvis bør jeg nok nævne, at jeg også tager hunden med. Ellers kunne behovet for pose nr. 1 godt gå hen og få en ret grim drejning.

Et smalt nederlag, et udeblevent skybrud og en medalje senere

Nu sidder vi lige og puster. Regnguderne var nådige i Glumsø, drengene spillede deres hidtil bedste kamp - for første gang som et sandt hold. Og de tog nederlaget på 3-2 med oprejst pande.

Og jeg skal love for, at der var oprejst pande, da vi kom hjem. Mellembarnet var nemlig blevet nr. 8 ved klubmesterskaberne i unicykelklubben og udstyret med medalje, selv om hun kun har hjulet rundt i omkring 1½ måned. Så kan regnen da bare komme an!

Forventningens Glumsø

DMI har varslet skybrud i aften. Og med lidt held rammer det Glumsø, netop som yngstebarnet løber på banen for at forsvare Faxe Ladepladses (hedder det virkelig det?) fodboldmæssige ære. Jamen jeg glæder mig - det gør jeg da. Og jeg vil næsten ikke tænke misundeligt på Gil, der trak mellembarnets afslutningsfest i unicykelklubben. Indendørs, naturligvis.

På jagt efter månen

Hunden og jeg er lige kommet hjem efter en aftentissetur på stranden. Hundens, altså. Og her var det så, at vi skulle have været beriget med den meget omtalte blodrøde måneformørkelse. Men nogen må have glemt at fortælle månen, at dens fremtræden var ventet på aftenhimlen over Feddet. Vi var ellers en del, der ventede.

Nå, men på vejen hjem mødte vi både flagermus (potentielle bærere af rabies - i flyvende form!) og pindsvin. Efter en tur omkring Marens blog ved jeg nu, at de små svin er forsynet med intet mindre end 7000 pigge og jeg har nu en lidt bedre forståelse for den rædsel, der altid greb en af mine tidligere kollegaer, hver gang talen faldt på pindsvin. Rene dødsfælder, åbenbart, så kom ikke og sig, at der ikke sker noget her ude på landet. Bare ikke altid lige det, man regner med ...